OM os

Vi er en solid, familieejet virksomhed – og vi leverer koldbukkede rør i høj kvalitet til kunder overalt i Europa


Kunder overalt i Europa holder omkostningerne nede ved at vælge koldbukkede rør fra GMF A/S.
Vores mission er at styrke vores kunders konkurrenceevne ved at levere koldbukkede rør i høj kvalitet.

Erfaring og viden sikrer optimale løsninger

GMF har siden 1992 leveret koldbukkede rør til vidt forskellige virksomheder over hele Europa, og hovedparten af vores rør anvendes i krævende miljøer. Derfor arbejder vi i overensstemmelse med internationalt gældende standarder med fuld dokumentation.

Vi kender vores fag til bunds, og med over 30 års erfaring i branchen kan vi også rådgive vores kunder, så de får den bedste løsning. Vores medarbejdere er specialister – og vi kan ofte levere avancerede rørbukninger, som andre ikke kan håndtere.

Thomas Pedersen - Gelsted Maskinfabrik
Jeanette Jensen - Gelsted Maskinfabrik

Familieejet virksomhed med tæt kontakt til kunderne

GMF A/S blev grundlagt af Frank Pedersen i 1992. I 2012 blev virksomheden solgt til næste generation; sønnen Thomas og datteren Jeanette. Thomas Pedersen fungerer i dag som administrerende direktør og tager sig også af salgsarbejdet.

Vi har en flad organisation, hvor alle er ansvarlige, selvstændige medspillere – og vi har en tæt og åben kontakt til vores kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere. Det giver en fleksibilitet og kreativitet, som både vi og vores kunder i høj grad påskønner.

streamline-icon-phone-circle@48x48
Har du brug for komplekse rørbukninger i dokumenteret kvalitet?

Kan en jern/metal-virksomhed være grøn?

Koldbukningsprocessen er i sig selv en miljøvenlig metode, der kræver færre ressourcer end varmbukning, både tids-, energi- og transportmæssigt.

Derudover har vi i høj grad fokus på miljøvenlighed, overalt hvor det er muligt. Vi har segmenteret vores belysning, vi opvarmer produktionsfaciliteterne med biomasse, og vi har investeret i solceller til vores tage. Generelt indfører vi løbende små og større tiltag for at reducere vores CO2-aftryk.

Vi har en målsætning om, at vi inden 2025 vil kunne udarbejde et klimaregnskab for hver eneste rørbøjning – til gavn for miljøet og for de mange kunder, som arbejder målrettet med klimatiltag.

Grøn metalvirksomhed
Scroll to Top